Brugseni indfører 16-års aldersgrænse på energidrikke med højt koffeinindhold
Fra mandag den 17. august 2026 skal kunder og medlemmer være fyldt 16 år for at kunne købe energidrikke med højt koffeinindhold i Brugsenis butikker. Med initiativet ønsker Brugseni at tage et aktivt medansvar for at skabe sundere rammer for børn og unge i forhold til salg af energidrikke.
Brugseni har gennem flere år arbejdet for at begrænse børn og unges adgang til energidrikke, blandt andet gennem lokale initiativer omkring skoletiden. Med den nye aldersgrænse tager Brugseni næste skridt og indfører en ensartet ordning i alle butikker.
Beslutningen bygger på de sundhedsfaglige anbefalinger om at begrænse børn og unges indtag af koffein. Fødevarestyrelsen fraråder, at børn drikker energidrikke, fordi de høje mængder koffein kan give blandt andet uro, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og hjertebanken. Samtidig peger erfaringer fra flere nordiske og europæiske lande på, at aldersgrænser er et redskab til at begrænse børn og unges adgang til energidrikke.
Som en af Grønlands største detailkæder ønsker Brugseni derfor at gøre det lettere at træffe sunde valg, især når børn og unge handler på egen hånd uden deres forældre.
– Vi ved, at energidrikke med højt koffeinindhold ikke anbefales til børn. Vi ønsker derfor at bidrage til sundere rammer og opfordre mere til at de unge køber de produkter, der giver en sundere hverdag, når de handler uden deres forældre. En aldersgrænse løser ikke udfordringen alene, men den er et konkret bidrag til at skabe sundere rammer for børn og unge, siger administrerende direktør Allan Kristoffersen.
Træder i kraft ved skolestart
Aldersgrænsen træder i kraft mandag den 17. august 2026, hvor mange børn og unge vender tilbage til skolen efter sommerferien.
Tidspunktet er valgt for at sætte øget fokus på de produkter og tilbud, der møder børn og unge i hverdagen, når de ofte handler uden forældre. Brugseni håber samtidig, at initiativet kan være med til at skabe dialog om sunde vaner og et ansvarligt forbrug.
Sådan fungerer ordningen
Når aldersgrænsen træder i kraft, kan medarbejderne bede kunder om at dokumentere deres alder, hvis de er i tvivl om, hvorvidt kunden er fyldt 16 år.
Aldersgrænsen er en frivillig beslutning truffet af Brugseni og ikke et lovkrav. Den omfatter energidrikke med højt koffeinindhold og gælder ikke almindelige drikkevarer som sodavand eller saftevand.
Fra Brugseni håber vi, at kunder og medlemmer vil tage godt imod initiativet og vise forståelse for de medarbejdere, der skal håndhæve aldersgrænsen i butikkerne.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
Aqqusinersuaq 4, 2 th. P.O.Box 1092 3900 Nuuk
Attaveqarfigitigut/Kontakt os
CVR 15787406
Kalaallit Nunaanni Brugseni pisianik utertitsisinnaasarpoq, imaluunniit aningaasartai utertissinnaasarpai pisinermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit pisinermut uppernarsaat utertitsiniarnermi ilanngullugu takutinneqartillugu. Pisiaq ammarneqarsimassanngilaq.
Nioqqutissat nerisassat ilaanngillat.
Kalaallit Nunaanni Brugseni bytter gerne eller giver pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet mod fremvisning af bon.
Varen skal være i ubrudt original emballage. Gælder ikke fødevarer.
© Copyright 2025 · Kalaallit Nunaanni Brugseni
Cookies og privatlivspolitik – Whistleblowerordning