Bliv en del af bestyrelsen i KNB
Kalaallit Nunaanni Brugseni er klar til at afholde det årlige valg til den medlemsvalgte del af bestyrelsen. I 2025 er det medlemskandidaterne for valgkredsene Paamiut/Narsaq/Nanortalik og Sisimiut/Ilulissat der er på valg. Der er brug for medlemmer med de rette kompetencer inden for professionelt bestyrelsesarbejde, økonomi, jura og anlægsdrift. Stil op på brugseni.gl fra 1. til 15. marts 2025, hvor du også kan læse meget mere om bestyrelsesvalget.
Kalaallit Nunaanni Brugseni er 100% ejet af det grønlandske folk med dybe rødder i lokalsamfundet. Dette er et bærende fundament i foreningens aktiviteter og ønske om at drive konkurrencedygtig detailhandel. I bestyrelsen, som er den øverste ledelse af virksomheden, er der brug for aktive medlemmer for at kunne drive en professionel og økonomisk velfunderet virksomhed.
– De seneste år, med konstante forandringer i verden, har på flere områder været ufordrende, også for Brugseni. I Brugseni forventer vi at levere et negativt årsresultat. Der er derfor brug for dygtige folk i bestyrelsen, der kan sætte retningen for virksomheden i samarbejde med direktionen og den øvrige del af forretningen, så vi kan vende udviklingen. Der venter et stort arbejde i bestyrelsen, hvor Brugseni står over for en helt ny strategiperiode. Der er derfor brug for alle med de rette kompetencer inden for især professionelt bestyrelsesarbejde, økonomi, jura eller anlægsdrift,
siger bestyrelsesformand Avijâja Rosing-Olsen.
Gennem en demokratiske valgproces får medlemmerne i de valgkredse, der er på valg, direkte indflydelse på, hvem der skal være en del af den medlemsvalgte del af bestyrelsen. I år er det alle medlemmer med bopæl i Paamiut, Narsaq, Nanortalik, Sisimiut eller Ilulissat, der kan stille op til valget, hvis de overholder de nødvendige krav. Kandidater, der ønsker at stille op til bestyrelsesvalget, skal indsende deres kandidatur senest den 15. marts.
Selve valget vil finde sted fra den 1. til den 15. april, og det afholdes igen i år digitalt gennem Brugseni app’en, der er designet til også at håndtere denne del af foreningsaktiviteterne.
Det er vigtigt, at alle medlemmer i de valgkredse, der er på valg, sørger for at opdatere deres medlemsoplysninger direkte i Brugseni app’en eller ved at kontakte Medlemsservice på brugseni.gl i god tid inden valget. Hvis ikke oplysningerne i medlemsprofilen er korrekte, kan det betyde at man ikke kan afgive sin stemme ved valget.
Selve valgprocessen følger foreningens gældende vedtægter, som kan findes på brugseni.gl. Læs mere om hele processen på brugseni.gl, og vis dit engagement enten ved at stille op som kandidat eller ved at afgive din stemme i Brugseni app’en, når det er muligt.
Om Brugsenis bestyrelsesvalg
Kalaallit Nunaanni Brugsenis bestyrelse består af fire demokratisk valgte medlemmer fra valgkredsene, to medlemmer udpeget af den siddende bestyrelse og en enkelt medarbejderrepræsentant.
De fire valgkredse er i øjeblikket inddelt i følgende byer:
Valgkreds 1: Paamiut/Narsaq/Nanortalik
Valgkreds 2: Qaqortoq/Maniitsoq
Valgkreds 3: Sisimiut/Ilulissat
Valgkreds 4: Nuuk
I 2025 er det valgkreds 1 og 3 der er på valg, og i 2026 er det valgkreds 2 og 4, og så fremdeles.
Det at være en del af bestyrelsen er forbundet med et honorar for arbejdet, og derfor er der også en klar forventning om, at man skal kunne deltage aktivt og være engageret i arbejdet. Du skal være klar til at lægge minimum 5-10 timer i bestyrelsesarbejdet pr. måned. Til gengæld tilbydes et udviklende forløb i et tæt fællesskab med andre i en af Grønlands største private virksomheder.
Læs mere på www.brugseni.gl om hvordan du stiller op som kandidat til bestyrelsesvalget, hvilke krav og forventninger der er til dit kandidatur, hvad du kan forvente, samt hvilke vedtægter der gælder for foreningen.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
Aqqusinersuaq 4, 2 th. P.O.Box 1092 3900 Nuuk
Attaveqarfigitigut/Kontakt os
CVR 15787406
Kalaallit Nunaanni Brugseni pisianik utertitsisinnaasarpoq, imaluunniit aningaasartai utertissinnaasarpai pisinermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit pisinermut uppernarsaat utertitsiniarnermi ilanngullugu takutinneqartillugu. Pisiaq ammarneqarsimassanngilaq.
Nioqqutissat nerisassat ilaanngillat.
Kalaallit Nunaanni Brugseni bytter gerne eller giver pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet mod fremvisning af bon.
Varen skal være i ubrudt original emballage. Gælder ikke fødevarer.
© Copyright 2025 · Kalaallit Nunaanni Brugseni
Cookies og privatlivspolitik – Whistleblowerordning