Nyt moderne supermarked åbner i Nuussuaq, Nuuk

For at give alle borgere i Nuussuaq-området en bedre og mere tidssvarende butiksoplevelse har Kalaallit Nunaanni Brugseni mandag den 30. juni 2025 åbnet den nye Brugseni Natalie. Den gamle butik, som åbnede i januar 2019, bliver snart revet ned, og på grunden ved siden af er den nye, flotte butik opført. Det nye supermarked byder på en forbedret kundeoplevelse med et stort og lyst salgsområde, egen slagter og delikatesse, udbygget vinafdeling, selvbetjeningskasser og meget andet.

Den gode kundeoplevelse fra start til slut

Det var en stor dag for Kalaallit Nunaanni Brugseni, mandag den 30. juni 2025, hvor den helt nye Brugseni Natalie åbnede. Projektet har været undervejs igennem et par år, og det var en forløsning at kunne åbne den nye butik. Hundredvis af medlemmer og kunder stod klar ved åbningen kl. 9.

– Vi er virkelig stolte af den nye butik, som vi åbner i dag. Den gamle Brugseni Natalie har gjort det godt igennem en årrække, hvor butikken har serviceret kunder og medlemmer i nærområdet. Det er en butik der altid har været i vækst, og derfor er vi nu stolte af at vi kan præsentere en helt ny og topmodernet kundeoplevelse, som vil kunne skabe endnu større vækst i fremtiden. Det bliver et supermarked med alt det nyeste, hvor vi har tænkt den gode kundeoplevelse ind fra start til slut, fortæller administrerende direktør Allan Kristoffersen, som bød de mange kunder og medlemmer velkomne ved åbningen kl. 9.

Butikken byder på alt det nyeste, der skal gøre oplevelsen bedst mulig for kunder, medlemmer og medarbejdere. Butikken er indrettet i to etager, hvor stueetagen byder på supermarked, slagter og delikatesse, en udbygget vinafdeling og alle moderne facliteter til køling og opbevaring af varer. Den øverste etage har et stort og praktiske indrettet lager samt alle moderne faciliteter til kontorer, personaleomklædning og kantine.

I kasseområdet er der tænkt tre forskellige kasseløsninger ind, så det er muligt for kunderne at komme hurtigt igennem, uanset hvor mange varer der er lagt i indkøbskurven. De nye selvbetjeningskasser er for de kunder, der køber et mindre antal varer og vil hurtigt ud af butikken igen. De små kasser i kiosken er for de kunder, der gerne vil betjenes af en medarbejder, og som har en lidt større kurv eller varer, der skal købes i kiosken. Og den store kassesluse er for de kunder, der har en fyldt indkøbsvogn.

– Vi har virkelig tænkt den fulde kundeoplevelse ind i den nye butik, så der både er spændende og indbydende varer at komme efter, men også mulighed for at få afsluttet sin handel på den måde man ønsker. Alt er indbydende og nemt at gå til, og vi har naturligvis tænkt alle de nyeste elementer ind i butiksdesignet og i kundeoplevelsen, så Brugseni app’en også kan anvendes fuldt ud i hele indkøbsprocessen, siger salgs- og driftsdirektør Mark Kobberrød.

Velkendt uddeler fortsætter

Det bliver uddeler Jørgen Hammond, der fortsætter som uddeler i den nye butik. Jørgen Hammond kommer fra Uummannaq og har været i Brugseni gennem det meste af sin karriere, hvor han har været souschef, filialleder, foodchef og nu fortsætter som uddeler.

– Jørgen er en af de uddelere, der er opvokset i Brugseni, og han har virkelig gjort det godt med de begrænsede faciliteter, der har været til rådighed i den gamle butik. Vi er glade for at Jørgen og hans dygtige personale fortsætter og tager al deres gode erfaring med til den nye butik, siger administerende direktør Allan Kristoffersen.

Den gamle bygning, som tidligere har huset Brugseni Natalie, bliver i den kommende periode revet ned, hvorefter der anlægges en parkeringsplads foran butikken. Det bliver derfor nemt at parkere bilen tæt på indgangen og få transporteret varerne hjem.

Brugseni byder alle kunder og medlemmer velkomne i den nye butik!

Aqqusinersuaq 4, 2 th. P.O.Box 1092 3900 Nuuk
Attaveqarfigitigut/Kontakt os
CVR 15787406

Kalaallit Nunaanni Brugseni pisianik utertitsisinnaasarpoq, imaluunniit aningaasartai utertissinnaasarpai pisinermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit pisinermut uppernarsaat utertitsiniarnermi ilanngullugu takutinneqartillugu. Pisiaq ammarneqarsimassanngilaq.
Nioqqutissat nerisassat ilaanngillat.

Kalaallit Nunaanni Brugseni bytter gerne eller giver pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet mod fremvisning af bon.
Varen skal være i ubrudt original emballage. Gælder ikke fødevarer.

© Copyright 2025 · Kalaallit Nunaanni Brugseni 
Cookies og privatlivspolitik – Whistleblowerordning

Følg Brugseni