Fredag den 18. oktober kl. 8:00 åbner Kalaallit Nunaanni Brugseni et helt nyt butikskoncept, som kommer til at specialisere sig i salg af elektronik og hårde hvidevarer. Butikken åbnes i tæt samarbejde med POWER i Danmark, som er hovedleverandør bag det nye, store produktsortiment. Butikken kommer til at tage alle de klassiske fordele op fra Brugseni med medlemsprogrammet Divi Plussi.
Alt i elektronik og hårde hvidevarer… og med Divi Plussi
Et nyt butikskoncept under navnet ”Powered by Brugseni” rykker nu ind i Nuuk fra og med fredag den 18. oktober. Kalaallit Nunaanni Brugseni står bag den nye butik, som samtidig erstatter den tidligere Panduro Hobby. Butikken tilbyder et tidssvarende, specialiseret og konkurrencedygtigt sortiment inden for et bredt udvalg af forbrugerelektronik og hårde hvidevarer.
– Vi er meget stolte og glade over at vi nu endelig kan få åbnet en ny, moderne butik i centrum af Nuuk, hvor vi kan tilbyde vores medlemmer og kunder en markant bedre oplevelse inden for elektronik og hårde hvidevarer. Vi har længe haft ønsket og ambitionen, og nu bliver det endelig til virkelighed. Vi er også glade for at kunne annoncere, at vores medlemsprogram Divi Plussi også bliver til gavn for vores medlemmer når de handler i ”Powered by Brugseni”, så alle medlemsfordele også er gældende som et ekstra plus oven i de i forvejen konkurrencedygtige priser, fortæller bestyrelsesformand Avijâja Rosing-Olsen.
I tæt samarbejde med POWER
Den nye butik er blevet etableret i tæt samarbejde med POWER i Danmark, som er hovedleverandør til det nye butikskoncept. Sortimentet er bygget op efter de bedste og mest sælgende produkter inden for forskellige kategorier, og produktudvalget henvender sig til alle i markedet, uanset om man går efter de nyeste og mest avancerede produkter eller de ældre og mere prisbevidste alternativer.
– Vi er virkelig glade for det nye samarbejde, vi har etableret med POWER, hvor vi får direkte adgang til deres mange års ekspertise og erfaring inden for et marked, hvor der opleves stor konkurrence uden for Grønland. Vi har samtidig været i stand til at kunne tiltrække Grønlands bedste talenter inden for salg og kunderådgivning. Så vores ambition er ikke bare at være konkurrencedygtige i produktudvalg, priser og medlemsfordele, men også at tilbyde den absolut bedste rådgivning og service ud fra hver enkelt kundes behov, fortæller konstitueret direktør Kent Helberg.
Følg med i Brugseni app’en
Åbningsavisen lanceres digitalt i Brugseni app’en i denne uge, og her vil der blive lukket op for nogle helt særlige tilbud, som gælder fra åbningsdagen. Følg med i Brugseni app’en hver uge, og brug de medlemsfordele der løbende bliver annonceret, så du kan gøre en endnu bedre handel som medlem.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
Aqqusinersuaq 4, 2 th. P.O.Box 1092 3900 Nuuk
Attaveqarfigitigut/Kontakt os
CVR 15787406
Kalaallit Nunaanni Brugseni pisianik utertitsisinnaasarpoq, imaluunniit aningaasartai utertissinnaasarpai pisinermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit pisinermut uppernarsaat utertitsiniarnermi ilanngullugu takutinneqartillugu. Pisiaq ammarneqarsimassanngilaq.
Nioqqutissat nerisassat ilaanngillat.
Kalaallit Nunaanni Brugseni bytter gerne eller giver pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet mod fremvisning af bon.
Varen skal være i ubrudt original emballage. Gælder ikke fødevarer.
© Copyright 2023 · Kalaallit Nunaanni Brugseni
Cookies og privatlivspolitik – Whistleblowerordning