Et flertal af kvinder i Brugsenis nye landsbestyrelse

Kalaallit Nunaanni Brugseni har netop afholdt generalforsamling og er stolte over at kunne præsentere en 100% grønlandsk bestyrelse med et flertal af kvinder.

Generalforsamlingen blev afholdt i Qaqortoq i weekenden d. 26 – 27 maj.

– Med en stærk ny landsbestyrelse bag os, er vi klar til at gå fremtiden i møde, fortæller direktør Susanne Christensen. 2018 bliver i den grad et forandringens år. Vi har mange jern i ilden, blandt andet vores nye medlemsprogram Divi Plussi og Brugseni app’en, som bliver lanceret i disse dage.

Den nye landsbestyrelse består af et flertal af stærke grønlandske kvinder, som alle tilfører virksomheden god og ny erfaring på en række vitale områder. Alle i landsbestyrelsen har været aktive medlemmer af Kalaallit Nunaanni Brugseni igennem en årrække, de har et godt lokalkendskab, og de har alle fokus på at udvikle virksomheden bedst muligt i Grønland.

– Vi er i den grad stolte over at kunne præsentere en 100% grønlandsk bestyrelse. Vi er en virksomhed 100% ejet af det grønlandske folk, og derfor bør vores bestyrelse også afspejle dette, siger direktør Susanne Christensen. Landsbestyrelsen består af repræsentanter fra alle de byer, hvor Brugseni driver forretning.

Genvalg af landsbestyrelsesformand Ib Lennert Olsen

Ib Lennert Olsen blev enstemmigt genvalgt til posten som formand for Kalaallit Nunaanni Brugseni for en ny periode på 2 år. Ib har gennem de sidste år gjort en stor indsats for Brugseni, og sammen med den øvrige landsbestyrelse har han sat gang i den nye vision: ”Sammen tør vi gå nye veje og udvikle vores land”.

Den nye landsbestyrelse består af:

Formand: Ib Lennert Olsen fra Nanortalik

Næstformand: Karla Egede Bisgaard fra Narsaq

Næstformand 2.: Aalipaaraq Kreutzmann fra Maniitsoq

Medlem: Petrine Thomsen fra Qaqortoq

Medlem: Najaaraq Petersen fra Paamiut

Medlem: Svend Åge Olsen fra Sisimiut

Medlem: Sofia Rossen fra Nuuk

Medarbejderrepræsentant: Arnannguaq Larsen fra Qaqortoq

 

Kontakt:

Direktør Susanne Christensen
+299 36 35 09
Susanne.Christensen@knb.gl

Billedtekst:

Her ses et foto af den samlede bestyrelse foran Brugseni Qaqortoq.

Aqqusinersuaq 4, 2 th. P.O.Box 1092 3900 Nuuk
Attaveqarfigitigut/Kontakt os
CVR 15787406

Kalaallit Nunaanni Brugseni pisianik utertitsisinnaasarpoq, imaluunniit aningaasartai utertissinnaasarpai pisinermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit pisinermut uppernarsaat utertitsiniarnermi ilanngullugu takutinneqartillugu. Pisiaq ammarneqarsimassanngilaq.
Nioqqutissat nerisassat ilaanngillat.

Kalaallit Nunaanni Brugseni bytter gerne eller giver pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet mod fremvisning af bon.
Varen skal være i ubrudt original emballage. Gælder ikke fødevarer.

© Copyright 2023 · Kalaallit Nunaanni Brugseni 
Cookies og privatlivspolitik Whistleblowerordning

Følg Brugseni