Brugseni har opnået certificering som ”Great Place to Work”

Om certificeringen

Certificeringen afgøres dels af medarbejdernes besvarelse af en spørgeskemaundersøgelse om deres arbejdsplads, og dels på baggrund af Great Place to Works evaluering af arbejdspladsens kultur beskrevet i en kulturprofil om arbejdspladsens politikker, praksisser og kultur.

Certificeringen kræver en minimumscore på 70% i en såkaldt Trust Index-undersøgelse, og 125 point ud af 250 mulige i Kulturprofil-evalueringen. Ved certificeringen kommer virksomheden automatisk i betragtning til Danmarks Bedste Arbejdspladser, hvis virksomheden lever op til kravene – samt ønsker at deltage.

Metoden bag certificeringen er udviklet af Great Place to Work i San Francisco, USA, og tilsvarende kåringer gennemføres i 55 lande på verdensplan. ”Ifølge Great Place to Works definition er en god arbejdsplads et sted, hvor man har tillid til de mennesker, man arbejder for, man er stolt af det arbejde, man udfører, og man føler fællesskab med sine kolleger.”

Adskillige års studier foretaget af grundlæggeren af Great Place to Work, Robert Levering, og hans samarbejdspartner, Milton Moskovitz, har vist, at fem dimensioner er afgørende for den gode arbejdsplads: Troværdighed, Respekt og Retfærdighed er tillidsskabende faktorer i forholdet mellem ledelse og medarbejder, og hertil kommer Stolthed og Fællesskab.

De fem dimensioner er kort beskrevet her:

  • Troværdighed opbygges på baggrund af ledelsens evne til at kommunikere samt gennem den ledelsesmæssige kompetence og integritet.
  • Respekt findes, hvis medarbejderne oplever opbakning, samarbejde og omsorg i ledelsens handlinger.
  • Retfærdighed omfatter rimelighed, upartiskhed og lighed på arbejdspladsen.
  • Stolthed skal forstås som den følelse medarbejderen har for sit job, det team eller den arbejdsgruppe, medarbejderen er en del af samt til arbejdspladsen mere generelt.
  • Den sidste dimension, Fællesskab, har at gøre med graden af imødekommenhed, dvs. det sammenhold og den venlighed, der præger atmosfæren på arbejdspladsen.

Læs mere på Great Place to Works hjemmeside: www.greatplacetowork.dk

Aqqusinersuaq 4, 2 th. P.O.Box 1092 3900 Nuuk
Attaveqarfigitigut/Kontakt os
CVR 15787406

Kalaallit Nunaanni Brugseni pisianik utertitsisinnaasarpoq, imaluunniit aningaasartai utertissinnaasarpai pisinermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit pisinermut uppernarsaat utertitsiniarnermi ilanngullugu takutinneqartillugu. Pisiaq ammarneqarsimassanngilaq.
Nioqqutissat nerisassat ilaanngillat.

Kalaallit Nunaanni Brugseni bytter gerne eller giver pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet mod fremvisning af bon.
Varen skal være i ubrudt original emballage. Gælder ikke fødevarer.

© Copyright 2023 · Kalaallit Nunaanni Brugseni 
Cookies og privatlivspolitik Whistleblowerordning

Følg Brugseni