Brugseni klar med de første klimavenlige bæreposer

Som den første detailkæde i Grønland erstatter Kalaallit Nunaanni Brugseni nu de traditionelle plastic-bæreposer med en klimavenlig og genanvendelig bærepose.

Brugsenis nyeste tiltag for at værne mere om miljøet er nye poser af plantebaseret polyethylen hovedsageligt baseret på sukkerør, modsat normale poser, der er baseret på olie, altså fossile ressourcer.

Poserne er fremstillet af 85% biobaseret råmateriale fra sukkerrør, som er produceret under CO2 neutrale forhold.

– Brugseni vil gerne gøre mere for at skabe et mere bæredygtigt forbrug, samtidig med at vi gerne vil skabe praktiske og brugbare løsninger for vores kunder. Vi føler at vores nye poser er et godt skridt i den rigtige retning. Vores kunder har efterspurgt mere klimavenlige poser, og derfor er vi glade for, at vi nu som de første kan tilbyde denne type bærepose, fortæller marketing- og kommunikationschef Benny Reffeldt Otte.

Den nye og klimavenlige bærepose bliver fremover Brugsenis standardpose i alle vore dagligvarebutikker.

 

Mere klimavenligt, men til samme pris

Brugsenis nye bærepose er DIN CERTCO og Vincotte certificeret og er 100% genanvendelig. Samtidig er der gjort en stor indsats for at få fremstillet en pose af et materiale, som også er praktisk at bruge i et vådt og koldt klima. Men prisen på poserne er der ikke ændret på.

– Selvom det bliver den mest udbredte og klimavenlige pose i detailhandelen i dagens Grønland, har vi valgt at fastholde den samme stykpris. Selv om posen er mere klimavenlig, er det naturligvis stadig en god idé, at man genbruger sin pose så mange gange som muligt, eller køber en af vores mere permanente løsninger, fortsætter Benny Reffeldt Otte.

Posen kan kendes på designet, da den er grøn på den ene side med flere oplysninger om materialet.

Aqqusinersuaq 4, 2 th. P.O.Box 1092 3900 Nuuk
M: info@knb.gl T: +299 36 35 00 F: +299 32 38 39
CVR 15787406

Kalaallit Nunaanni Brugseni pisianik utertitsisinnaasarpoq, imaluunniit aningaasartai utertissinnaasarpai pisinermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit pisinermut uppernarsaat utertitsiniarnermi ilanngullugu takutinneqartillugu. Pisiaq ammarneqarsimassanngilaq.
Nioqqutissat nerisassat ilaanngillat.

Kalaallit Nunaanni Brugseni bytter gerne eller giver pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet mod fremvisning af bon.
Varen skal være i ubrudt original emballage. Gælder ikke fødevarer.

© Copyright 2018 · Kalaallit Nunaanni Brugseni · Coop Danmark A/S

Følg Brugseni