CSR-arbejde og anstændig virksomhedspraksis der giver mening globalt

Brugseni træder ind i det globale fællesskab omkring ”FN’s Global Compact” som den første detailkæde i Grønland. 

Som den første detailkæde i Grønland er Brugseni blevet optaget som medlem af FN’s Global Compact.

Brugseni har arbejdet på at få virksomheden til at leve op til de krav, der stilles til antikorruption, klima og miljø, ligestilling og diversitet, menneskerettigheder og bæredygtighedsrapportering, og det er en udvikling, der vil fortsætte.

– Det at træde ind i et stort globalt fællesskab om at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid for vores samfund går hånd i hånd med vores kerneværdier. De sidste par år har vi i den grad øget vores fokus på CSR, og nu tager vi så det næste skridt og er blevet medlem af FN’s Global Compact. Vi ser frem til at deltage aktivt og drage nytte af den store inspirationskilde, som det nye samarbejde giver adgang til. Det bliver i den grad en spændende rejse, fortæller direktør Susanne Christensen.

Med Brugsenis vision ”Sammen tør vi gå nye veje og udvikle vores land” blev der sat ekstra fokus på at udvikle virksomheden på CSR-området.

Et af de tiltag, der er sat i gang i Brugseni for at virkeliggøre ambitionerne om en mere bæredygtig virksomhedspraksis, er opkvalificering og uddannelse af lederne. De fleste af virksomhedens ledere er i øjeblikket i gang med et længere uddannelsesforløb, som kaldes ”Suugaq”, hvor de bliver klædt på til at arbejde aktivt med mennesket i centrum. Emner som selvindsigt, styrkerne i kulturforskelle og ligeværdighed samt vigtigheden af en empatisk tilgang til ledelse er temaer i uddannelsen, hvilket går hånd i hånd med De 10 Principper bag FN’s Global Compact. Samtidig har Brugseni sat et talentudviklingsforløb i gang, og det første modul finder sted fra 1. til 3. oktober, hvor udvalgte medarbejdere gennem et aktionslæringsforløb bliver oplært i at kunne varetage deres jobfunktioner bedre, samtidig med at de udvikler sig selv personligt.

– Vi ønsker at give plads til at drømme stort i forhold til verdensmålene og udviklingen af vores medarbejdere. Selvom der stadig er lang vej i forhold til at indfri vores målsætninger, har vi samlet det nødvendige mod til at tage fat. Og som en del af fællesskabet omkring FN’s Global Compact forpligter vi os til at leve op til og indrapportere på FN’s 10 principper for etisk virksomhedspraksis hvert år. Vi vil samtidig fortsætte med at være transparente omkring vores virksomhed i den årlige CSR-rapportering, fortæller direktør Susanne Christensen.

For mere information om hvordan Brugseni arbejder med CSR-indsatserne, kan du læse meget mere på siden https://brugseni.gl/csr/, som blandt andet linker videre til den seneste CSR-rapport.

Aqqusinersuaq 4, 2 th. P.O.Box 1092 3900 Nuuk
Attaveqarfigitigut/Kontakt os
CVR 15787406

Kalaallit Nunaanni Brugseni pisianik utertitsisinnaasarpoq, imaluunniit aningaasartai utertissinnaasarpai pisinermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit pisinermut uppernarsaat utertitsiniarnermi ilanngullugu takutinneqartillugu. Pisiaq ammarneqarsimassanngilaq.
Nioqqutissat nerisassat ilaanngillat.

Kalaallit Nunaanni Brugseni bytter gerne eller giver pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet mod fremvisning af bon.
Varen skal være i ubrudt original emballage. Gælder ikke fødevarer.

© Copyright 2023 · Kalaallit Nunaanni Brugseni 
Cookies og privatlivspolitik Whistleblowerordning

Følg Brugseni