Ny foreningsstruktur i Kalaallit Nunaanni Brugseni vedtaget
Lørdag den 26. februar 2022 var en historisk dag for Kalaallit Nunaanni Brugseni (KNB). Brugsenis generalforsamling var forsamlet online til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev truffet beslutning om at ændre foreningsstrukturen markant.
Formålet med ændringen er at styrke den lokale forankring og at smidiggøre arbejdet lokalt, mens det for landsbestyrelsen er formålet at sikre øget professionalisme og forenkling.
Bestyrelsesformand, Avijâja Jepsen, udtaler: ”I Brugseni har vi en vision, der lyder: ’Sammen tør vi gå nye veje og udvikle vores land’. Med beslutningen om at ændre vores struktur gør vi netop dette. Med denne beslutning er jeg overbevist om, at vi styrker KNB hele vejen rundt.”
Baggrunden for at ændre på foreningsstrukturen
Udvikling af medarbejdere og investeringer i nye butikker har de seneste år været kendetegnet for KNB. Alt dette er sket i en tid hvor bæredygtighed og klimaforandringer er kommet på dagsordenen i Grønland.
KNB er i dag en milliardforretning med omkring 600 medarbejdere, og detailvirksomheden er blevet en betydelig faktor i udviklingen af landet.
KNB er medlemsejet med butikker i otte byer langs vestkysten med en lokalbestyrelse i hver by. Lokalbestyrelserne er medlemsvalgte og udgør tilsammen generalforsamlingen, som er den øverste myndighed for KNB. Landsbestyrelsen, som har det overordnede ansvar for KNB, er en bestyrelse med en repræsentant fra hver af de otte byer, der er valgt ind i den enkelte lokalbestyrelse.
Denne foreningsstruktur er grundlæggende ikke blevet ændret siden flere lokale brugsforeninger blev forenet til KNB. Men med den massive udvikling af forretningen og med et kig ud i en fremtid, som vil have mere fokus på digitalisering og bæredygtighed, har landsbestyrelsen valgt at optimere foreningsstrukturen, så den er mere smidig og gearet til fremtidige behov.
Den nye foreningsstruktur
Arbejdet med den nye foreningsstruktur har taget godt og vel halvandet år med involvering af alle lokalbestyrelser. Lørdag den 26. februar 2022 blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor nye vedtægter for foreningsstrukturen blev enstemmigt vedtaget.
De nye vedtægter skaber grundlaget for følgende:
De nye vedtægter kan downloades på www.brugseni.gl, hvor der i øjeblikket også er fokus på det næste lokalvalg i hver by. Den 23. og 24. marts 2022 afholdes der lokalmøder i de otte byer, hvor der demokratisk vælges medlemmer til BIS (lokalrådet) for hver by. På hjemmesiden findes der også oplysninger om hvilke muligheder for udvikling og engagement, KNB stiller til rådighed.
”Med den nye tilgang til foreningen og bestyrelsen håber jeg, at flere medlemmer vil føle sig motiverede til at indgå i det stærke fællesskab, som KNB har etableret, enten lokalt i hver by igennem BIS (lokalrådet), eller nationalt i form af bestyrelsesarbejdet. På den måde kan KNB både skabe større lokal forankring og samtidig opbygge de nødvendige kompetencer til fortsat at udvikle virksomheden i fremtiden,” slutter bestyrelsesformand, Avijâja Jepsen.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
Aqqusinersuaq 4, 2 th. P.O.Box 1092 3900 Nuuk
Attaveqarfigitigut/Kontakt os
CVR 15787406
Kalaallit Nunaanni Brugseni pisianik utertitsisinnaasarpoq, imaluunniit aningaasartai utertissinnaasarpai pisinermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit pisinermut uppernarsaat utertitsiniarnermi ilanngullugu takutinneqartillugu. Pisiaq ammarneqarsimassanngilaq.
Nioqqutissat nerisassat ilaanngillat.
Kalaallit Nunaanni Brugseni bytter gerne eller giver pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet mod fremvisning af bon.
Varen skal være i ubrudt original emballage. Gælder ikke fødevarer.
© Copyright 2023 · Kalaallit Nunaanni Brugseni
Cookies og privatlivspolitik – Whistleblowerordning