Samarbejde på tværs af detailhandlen i Grønland

Som landets største detailkæder er Brugseni, Pisiffik og Pilersuisoq gået sammen om at gøre en reel forskel for folkesundheden i Grønland. Arbejdet med FNs 17 verdensmål har vist os, at vi alle sammen har en interesse i at gøre en positiv forskel for folkesundheden, som er hævet over vores indbyrdes konkurrence.

Samarbejdet er kommet som et resultat af mange måneders konstruktive møder. Detailhandlens tidligere sporadiske og uafhængige samarbejde med Paarisa har resulteret i en række kampagner, der ikke har givet mulighed for reel opfølgning og måling af effekten på sundheden blandt Grønlands befolkning. Der var et ønske om, at der blev lavet et samarbejde, der kunne give målbare data på folks indkøbsvaner samt give en indikator på effektiviteten af samarbejdet.

Samarbejdets kerne består i løbende at udbrede kendskab til og forbedre befolkningens kostvaner, så Grønland kan komme flere folkesundhedsproblemer i forkøbet. Ved at øge fokus på visse varekategorier og øge salget på disse i vores butikker, vil vi kunne have en direkte indflydelse på befolkningens sundhed. Det har været en udfordring at skulle finde de varekategorier, som alle parter har mulighed for at indsamle data på. Dog er alle parter blevet enige om, at vi lancerer samarbejdet med fokus på frostprodukter inden for kategorien frugt og grønt, frisk frugt og grønt samt nøglehulsmærkede produkter.

Læs mere om samarbejdet her

Aqqusinersuaq 4, 2 th. P.O.Box 1092 3900 Nuuk
Attaveqarfigitigut/Kontakt os
CVR 15787406

Kalaallit Nunaanni Brugseni pisianik utertitsisinnaasarpoq, imaluunniit aningaasartai utertissinnaasarpai pisinermiit ullut 14-it qaangiutsinnagit pisinermut uppernarsaat utertitsiniarnermi ilanngullugu takutinneqartillugu. Pisiaq ammarneqarsimassanngilaq.
Nioqqutissat nerisassat ilaanngillat.

Kalaallit Nunaanni Brugseni bytter gerne eller giver pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet mod fremvisning af bon.
Varen skal være i ubrudt original emballage. Gælder ikke fødevarer.

© Copyright 2023 · Kalaallit Nunaanni Brugseni 
Cookies og privatlivspolitik Whistleblowerordning

Følg Brugseni